Back Toepolef Tu-144 Afrikaans Tupolev Tu-144 AN توبوليف تي يو 144 Arabic Tupolev Tu-144 Azerbaijani Ту-144 Byelorussian Ту-144 Bulgarian Tupoljev Tu-144 BS Túpolev Tu-144 Catalan Tupolev Tu-144 Czech Ту-144 CV
| Tupolev Tu-144 | |
|---|---|
| |
| Tu-144 prototype i luften den 1. februar 1969 | |
| Rolle | Supersonisk passagerfly |
| Oprindelsesland | Sovjetunionen |
| Fabrikant | Voronezh Aircraft Production Association |
| Designgruppe | Tupolev designbureau |
| Første flyvning | 31. december 1968[1] |
| Introduktion | 26. december 1975[1] |
| Status | Trukket ud af tjeneste som passagerfly (1978) Trukket ud af kommerciel flyvning (1983) Ophørt (1999) |
| Primære brugere | Aeroflot USSR's Flyindustriministerium NASA |
| Produceret | 1967–1983 |
| Antal bygget | 16 |
Tupolev Tu-144 (russisk: Tyполев Ту-144; NATO-rapporteringsnavn: Charger) er et sovjetisk supersonisk passagerfly udviklet af Tupolev, der blev benyttet fra 1968 til 1999.[2]
Tu-144 var verdens første kommercielle supersoniske fly og havde sin jomfruflyvning fra Sjukovskij Airport den 31. december 1968, to måneder før den britisk-franske Concorde havde sin første flyvning.[1][3] Tu-144 blev udviklet af Tupolev Design Bureau under ledelse af Aleksej Tupolev, søn af flypioneren Andrej Tupolev. Der blev fremstillet 16 fly af typen af Voronezj Aircraft Production Association i Voronezj.[1] Tu-144 fløj 102 kommercielle flyvninger, hvoraf blot 55 medbragte passagerer. Flyvningerne blev gennemført i en gennemsnitlig højde på 16.000 meter (52.000 ft) med en cruisehastighed på omkring 2.200 km/t (Mach 2).[4][5] Tu-144 fløj supersonisk første gang den 5. juni 1969, fire måneder inden Concorde, og den 26. maj 1970 gennemførte flyet den første kommercielle passagerflyvning med en hastighed på over Mach 2.[5]
Problemer med flyets pålidelighed og udviklingsmæssige problemer, samt flystyrtet ved Paris Air Show i 1973 og stigende brændstofpriser, begrænsede Tu-144'erens egnethed til regelmæssig brug. Tu-144 blev indsat i passagertrafik med Aeroflot mellem Moskva og Alma-Ata den 1. november 1977, men blev mindre end syv måneder senere trukket ud af tjeneste efter et nyt flystyrt den 28. maj 1978 under en testflyvning den 23. maj 1978. Tu-144 forblev i kommerciel tjeneste som fragtfly, indtil Tu-144 programmet blev indstillet i 1983. Tu-144 blev senere brugt af det sovjetiske rumprogram til at træne piloter af Buran-rumfartøjet og af NASA til supersonisk forskning indtil 1999. Tu-144 foretog sin sidste flyvning den 26. juni 1999, og de overlevende fly blev udstillet over hele verden eller oplagret.
- ^ a b c d Gordon, Yefim; Rigmant, Vladimir (2005). Tupolev Tu-144. Hinckley, Leicestershire, UK: Midland. ISBN 978-1-85780-216-0.
- ^ Prisco, Jacopo (28. september 2017). "How the Soviet Concorde crashed and burned". CNN Style. Arkiveret fra originalen 10. november 2021. Hentet 19. januar 2019.
- ^ David Kaminski-Morrow (31. december 2018). "Retrospective: Tu-144 beats Concorde to first flight". FlightGlobal. Reed Business Information Limited. Arkiveret fra originalen 14. februar 2019. Hentet 13. februar 2019.
- ^ Dowling, Stephen (18. oktober 2017). "The Soviet Union's flawed rival to Concorde". BBC. Arkiveret fra originalen 10. november 2021. Hentet 3. januar 2023.
- ^ a b "Tu-144 – Туполев" [Tu-144 – Tupolev]. Arkiveret fra originalen 17. august 2018. Hentet 13. september 2014.